I forlængelse af den tidligere artikel på FormelFord.dk har Copytec Racing nu offentliggjort at de også vil gøre en indsats for at få flere kørere i Formel Ford klassen: “Vi kan tilbyde at udleje en næsten ny Spectrum til kun kr. 75.000,00 for en hel sæson. I denne pris får du også support i et vist omfang.” udtaler team ejer Bjarne Rasmussen og forsætter: “Dermed kan en ny kører komme i gang for lidt over 115.000,00 jævnfør Formel Ford klassens regnestykke.”

Ud over dette tilbud kan Copytec Racing selvfølgelig også tilbyde en komplet sæson, med alt hvad hjertet kan begære, lige fra drift af raceren, hospitality, presse og hvad der nu ellers hører sig til. Copytec Racing er også den danske importør af det australske mærke Spectrum og har derfor adgang til helt nye Spectrum racere. Bjarne Rasmussen slutter af med opfordringen: “Potentielle kørere til at komme ud af busken, også selvom det ikke er Copytec Racing de vil køre for; der er kun 3 måneder til sæsonen starter. Hvis man skal nå at teste og nå at lære bilen at kende 100%, så er det ved at være sidste chance.” Du kan finde kontakt data på Copytec Racing samt de andre Formel Ford teams her på siden.