Auto Tech shakedown

I ugen op til sæsonåbningen på Padborg Park er der kommet endnu et par navne til liste af kørere til årets Formel Ford mesterskab. Den seneste er Kasper Bording der ved hjælp af en ny sponsor, NET Import har fundet budgettet til at køre Formel Ford. AutoTech Racing stiller dermed med 2 Aquila FZ-1 racere idet den anden bil køres af Mikkel Byrialsen.

På Aarhus Tech er det nu et halvt år siden de autoteknologstuderende modtog de to Formel Ford Aquila FZ1. I dag er de restaureret, efter ikke at have været i brug i næsten tre år, så de står som fabriksnye biler. Derfor er glæden stor hos studerende og lærere for at have opbygget teamet og ikke mindst gennemført alt den nødvendige forberedelse, forinden sæsonen.

Udover den nye AutoTech kører er Thomas Lund kommet på listen, kan han dog på grund af en operation ikke deltage i sæsonens første 2 løb. Michelle Gatting er også et nyt navn for Fluid Motorsport Scandinavia, hun “overtager” pladsen som eneste pige i feltet fra Christina Nielsen som denne sæson har taget springet til ADAC Formel Masters i Tyskland.