Back to Top

Historien

Formel Ford er ubestridt historiens vigtigste racerklasse på verdensplan, når det gælder rekruttering og skabelse af stjernekørere til bilsportens topklasse. Emerson Fittipaldi, Jody Scheckter, Michael Schumacher og Ayrton Senna er fire Formel 1-verdensmestre, som er startet i klassen, og på national plan har Formel Ford også været første trin på vejen mod toppen for John Nielsen, Kurt Thiim, Kris Nissen, Jan Magnussen, Jason Watt, Nicolas Kiesa og Ronnie Bremer.

Det allerførste Formel Ford-løb så dagens lys på Brands Hatch den 2. juli 1967 og klassen var en konsekvens af, at britiske racerskoler som Jim Russell Racing Drivers School og Motor Racing Stables savnede en racerbil, der opførte sig som en Formel 3-racer, men kun kostede en brøkdel af disse. En maximumpris på 1.000 britiske pund blev til at starte med fast sat, og det førte Lotus til at bygge de første biler, mens der siden fulgte en masse andre.

Premiere på Roskilde Ring
Formel Ford-feberen spredte sig hurtigt til det øvrige Europa og hele verden for den sags skyld. Den 18. august 1968 blev det første skandinaviske løb kørt på Roskilde Ring, da Jac Nellemann og en stribe britiske kørere gæsteoptrådte. To år senere gjorde klassen sit permanente indtog i Danmark, godt hjulpet af Jac Nellemann, der sammen med Tom Belsø det år opnåede en stribe top 6-resultater i kampen om det uofficielle Europamesterskab.

I 1971 blev der for første gang kørt om en DM-titel – eller et Danmarkstrofæ, som det hen dengang. Manden bag Team Den Blå Avis, Karsten Ree, vandt det første løb på Jyllands-Ringen i sin Palliser, men da året var omme, stod Jørgen Herlevsen med titlen i sin Hawke DL2.

Hurtigt dukkede en række af de navne op, som siden har sat deres præg på dansk bilsport. Thorkild Thyrring entrerede klassen i 1971, men selv om det blev til flere sejre, så formåede han aldrig at vinde et Danmarksmesterskab. Det kunne Jac Nellemann derimod i 1973, men så tog de unge, fremadstormende talenter ellers over.

Bugnende interesse
I 1974 præsenterede Van Diemen sin legendariske RF74-model, og bag rattet af den debuterede Henrik Spellerberg og John Nielsen. Duoen styrede klassen med hård hånd, men kun én kunne blive mester, og den ære tog Henrik Spellerberg. John Nielsen, der dengang stadig var teenager, tog dog en sæson mere, og han kunne med en DM-titel i 1975 springe til Formel 3 og dermed starte sin internationale karriere.

I 1976 var hen ved 50 kørere til start, da Jyllands-Ringen for første gang dannede rammen om et EM-løb i klassen. Flere kørere fra det løb avancerede siden til Formel 1, men også i det hjemlige mesterskab bugnede interessen. Ofte måtte man igennem kvalifikationsheat for at alle kunne komme, men også i toppen var der hård kamp om titlerne.

76-mesterskabet blev således afgjort efter en kollision mellem Søren Aggerholm og Finn Milling, mens 78-opgøret ikke var en duel, men derimod en trekamp mellem Jesper Villumsen, Klaus Pedersen og det dengang unge stjerneskud, Kurt Thiim. Klaus Pedersen tog titlen, der skulle blive hans første af i alt tre i serien, men også Jesper Villumsen viste sig i disse år som et meget sikkert kort.

I slutningen af halvfjerdserne kom Formel Ford 2000 til som lidt af en aflastningsklasse for den overfyldte Formel Ford-klasse, hvor kampen dog fortsatte ufortrødent. I 1981 stod intet mindre end seks kørere med muligheden for at vinde mesterskabet inden sidste afdeling, hvor titlen gik til Kim Dupont efter hård kamp med bl.a. Henrik Larsen.

Danske kørere helt i front
Overgangen til firserne resulterede i den første tekniske revolution af Formel Ford-racerne. Hvor hjulophængene indtil da typisk havdebestået af triangler foroven og forneden med en skråtstillet støddæmper- og fjederenhed midt imellem, så begyndte de britiske chassiskonstruktører at tænke på aerodynamikken. Vippearme og såkaldte push eller pull rods sørgede for, at støddæmperne kom væk fra luftstrømmen, og farten på langsiden nåede nye højder.

Det gjorde de danske kørere også, hvor der kom en ny generation til i firserne. Det gjaldt således Henrik Jacobsen og Svend Hansen, som i en årrække var skarpe rivaler ikke bare her i landet, men også ude i Europa, hvor Svend Hansen i 1987 vandt Europamesterskabet. Det nordiske mesterskab fik han derimod ikke, da det i stedet blev vundet af en finne ved navn Mika Häkkinen!

Klassens anden tekniske revolution kom i 1984, da amerikanske Swift producerede en model, hvor gearkasse- og koblingshus var smeltet sammen til en, integreret del, som også bar hele baghjulsophænget. Alle europæiske producenter kopierede denne konstruktionsform, og det satte yderligere skub i udviklingen af klassen, hvor Danmark i første halvdel af halvfemserne atter gjorde sig bemærket internationalt.

I 1991 scorede Jan Magnussen tre points for en beskeden ottendeplads i sit debutløb i klassen på Jyllands-Ringen, men året efter kørte han en hel sæson i England, var efterårssæsonens hurtigste mand og vandt Formel Ford Festivalen – det uofficielle VM for klassen. Resten er – som man siger – historie. Året efter var det Jason Watt, som stak en tå i Formel Ford-vandet i en ældre racerbil på de danske baner, men da han rejste til England, vandt han både vinterserien, det britiske mesterskab og Festivalen.

Fra Kent til Zetec I 1993 ændrede det tekniske grundlag for Formel Ford-klassen sig. Indtil da havde man brugt den klassiske 1600 cm3 Kent-motor, men da produktionen var ophørt, måtte man finde en alternativ kraftkilde. Det blev den større 1800 cm3 Zetec-motor, som efter to års brug i primært Storbritanien, fik sin nordiske præmiere på Jyllands-Ringen i 1995.

Antallet af danske kørere med FF1800-vogne var dog i starten begrænset, så i 1995 var Danmarksmesterskabet et kombineret mesterskab for begge klasser, men året efter var der så mange, at der blev kørt om DM-titler i både Formel Ford 1600 og Formel Ford 1800. Antallet af FF1600-vogne faldt dog, og fra 2001 blev der udelukkende udskrevet Danmarksmesterskab for Formel Ford 1800.

Her har danske og udenlandske kørere fortsat trenden med at bruge klassen som springbræt til en international karriere. Jesper Carlsen og Allan Simonsen vandt således titlerne i 1998 og 1999 og fortsatte deres racerkarriere i først England og siden for Allan Simonsens vedkommende i Australien. I de senere år har flere og flere udenlandske kørere deltaget i kampen om Danmarksmesterskabet, og i 2004 kunne norske Mats Franer lade sig hylde som den første udenlandske mester.

Fra Zetec til Duratec
Foto: Christina MagnussenSom i 1993 ændrede man i 2007 på det tekniske grundlag. Man gik tilbage til 1600 cm3 med den noget lettere Duratec aluminiumsmotor. Som i 1993 ventede man lidt med at introducere den nye motor i Danmark, men allerede til sæsonen 2008 var fik den nye klasse den nordiske debut.

Ligesom det altid har været trenden bruger unge kørere Formel Ford som springbræt og 2008 sæsonen var ikke anderledes på dette punkt. Søn af den tidligere Formel 1-kører Jan Magnussen, Kevin Magnussen fik, som hans far godt 15 år tidligere, sin bane debut på Jyllandsringen i maj måned og godt 5 måneder senere var han den første danske mester med den nye Duratec motor.

Tekst og billeder bl.a. Alstrup PR & Marketing.