
Og måske har han lidt ret i sine antagelser. På Padborg Park var afstanden til konkurrenterne meget stor, mens den på Ring Djursland er blevet mindre. Og især Michael Christiansen, teamkollega Christian Rasmussen og Mikel Höyer, har meldt deres ankomst i toppen. Men for Daniel er der stadig kun fokus fremad. “Bilen kører rigtig godt, og jeg nyder bare tiden derude.”
Næste afdeling er på Rudskogen i Norge, og der er Daniel også klar over at han skal holde øje med spejlene. Vi glæder os til at se om udfordrerne til topplaceringerne kommer tættere på, og hvordan Daniel tackler det.


