Debutanterne dominerede Formel Ford-sæsonpremiere

Et generationsskifte blev i den grad en realitet i Danmarks hurtigste racervognsklasse, Formel Ford, da sæsonen blev skudt i gang på Padborg Park. Den regerende Danmarksmester Jesper K. Egebart, Børkop, har i år valgt ikke at forsvare sin titel, men det var ikke nogle af hans konkurrenter fra sidste år, der pr. automatik overtog øverste trin på podiet. Det var i stedet en stribe debutanter.

Søndagens tre løb udløste en sejr til Nicolas Beer, Hellerup, og to til Michael Markussen, Kolding, og de to førstepladser til sidstnævnte var samtidigt stærkt medvirkende til, at han har lagt sig i front for det danske Formel Ford-mesterskab foran Nicolai Sylvest, Jægerspris, og Lasse Sørensen, Svenstrup.

At det ikke bare er et nyt og ungt kuld kørere, men også en stribe talenter, der er rykket fra kartingsporten til Formel Ford, blev tydeligt understreget i tidtagningen. Her skulle man helt ned på ottendepladsen for at finde en kører, der ikke var debutant!

Michael Markussen havde sikret sig pole position til det første heat, og han beholdt også førerpositionen fra start i sin danskbyggede Aquila. Men Nicolas Beer var hurtigst af forfølgerne, og på den sjette omgang gik han forbi rivalen. Michael Markussen formåede i nogle omgange at hænge på, men måtte til sidst slippet taget og i stedet koncentrere sig om at forsvare andenpladsen overfor dels teamkammeraten Niklas Dall Knudsen, Haderslev, dels Nicolai Sylvest, der havde arbejdet sig op fra en position som femmer tidligere i løbet.

Nicolai Sylvest og Nicolas Beer havde begge formået at sætte hurtigste tid i første løb – endda med samme antal tusindedele – men da Nicolai Sylvest havde sat sin tid først, fik han æren af pole position til andet heat. Her blev han dog i starten passeret af såvel Michael Markussen som Nicolas Beer, men sidstnævnte kom han snart forbi og kunne begynde at sætte pres på den førende Michael Markussen. Men forbi ham kom han dog ikke.

I det sidste heat formåede Nicolai Sylvest derimod at føre fra start, men det blev dog ikke til den tredje sejrherrer i det tredje løb. På tredje omgang kom nordsjællænderen lidt langsomt ind på Padborg Parks langside, og det kunne Michael Markussen udnytte til at gå forbi ham inden bremsezonen. Herefter trak Michael Markussen fra forfølgerne, hvor også Nicolas Beer senere kom forbi Nicolai Sylvest, der dog tilbageerobrede andenpladsen foran Lasse Sørensen, som tog den sidste plads på podiet.

Del denne nyhed:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs tidligere nyheder

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

da_DKDanish

7. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

2. til 3. oktober - Finaleløbet

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

6. afdeling af DM på Ring Djursland

18. september - Septemberløbet

Adresse: Amu-Centervej 2, 8560 Kolind

Ring Djursland track

5. afdeling af DM på Padborg Park

4. til 5. september - Night Race

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track

4. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

20. til 22. august - Grand Prix Danmark

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

3. afdeling af DM på Sturup Raceway

12. til 13. juni - Copenhagen GP

Adresse: Nötesjövägen 317, 233 91 Svedala, Sverige

Sturup Raceway track

2. afdeling af DM på Padborg Park

15. til 16. maj - Historisk weekend

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

1. afdeling af DM på Padborg Park

24. til 25. april - Åbningsløbet

** AFLYST **

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track