Weekenden sluttede med en snurretur for racer nr 59. Ikke en af de alvorlige, men det gav trods alt et hak i selvtilliden. Men Line havde dog haft en fin weekend indtil snurreturen. Inden weekenden havde Line flyttet fokus fra de samlede omgangstider, og afstand til konkurrenterne – til fokus på at gøre tingene rigtigt og præcist, frem for hurtigt. Det betyder at man skal se på resultater på den lange bane. Men Line viste at hun ville det rigtigt.
Derfor blev fokus flyttet til at fokusere på et par tekniske detaljer, og et enkelt område på banen. Og det gav et fint udbytte. Det er ikke et målbart resultat, men mere en følelse i kroppen. Derfor kiggede teamet ikke på data hele weekenden. Og det følte Line var befriende.
Udbyttet var en mere fri følelse for Line. Og hvis man skal kigge på dataene, var det også målbart at der blev ændret fokus. Det betød at der fra heat 1 til 2 blev skåret et helt sekund af hurtigste tid. Men vigtigst af alt, så betød den ændrede fokus at flowet blev bedre og mere stabilt.
Resultatmæssigt var det ikke den store revolution vi så fra Line. 3 gange P6 var ok, og med det in mente at resultaterne ikke var det vigtigste fokuspunkt, så va det absolut godkendt. Heat 1 var en lidt rodet affære på baggrund af Casper T. Hansens afkørsel. Det betød en del tid bag safetycar.
Heat 2 derimod var en positiv oplevelse for Line. Også selvom det bød på en tur i pit, da Line oplevede nogle mærkelige lyde fra bilen. Der var dog intet at bemærke og hun blev sendt ud igen. Men Line fik arbejdet godt med de aftalte fokuspunkter, og havde en god fornemmelse med bilen. Det blev igen til P6 ved målstregen.
Heat 3 var som sagt tidligere en våd affære. Og det er ikke just Lines hofret. Og da man havde satset i pitten, og valgt regnvejrsdæk, uden max mønster, var det en kamp at få flow i kørslen. Det betød da også at Line på næstsidste omgang mistede herredømmet over bilen, og tog en snurretur på langsiden. Bilen ramte ind i autoværnet, dog ikke alvorligt. Line blev hjulpet igennem hegnet og ind i pitten, så hun var udenfor fare for påkørsel. Det var fedt at se at de andre teams hurtigt hjalp hende ind gennem et hul i hegnet og i sikkerhed.
Nu er der god tid til at fokusere yderligere på det mentale, inden årets højdepunkt, NightRace i Padborg.