Formel Fordklassen er stadig attraktiv

Lukning af FDM Sport klassen svinger pilen over på Formel Ford

Den nylige annoncering af nedlukningen af FDM Sportklassen flytter for alvor fokus over på Danmarks hurtigste racerklasse, som det mest fornuftige skridt fra gokart. I Formel Ford er det muligt at lære alle basale færdigheder det kræver at køre formelbil. Hvis man går med en racerdrøm i maven er det et godt valg at tage. Aldersgrænsen er 14 år, og det har flere kørere benyttet sig af i den forgangne sæson.

Tre af de store konkurrenter i årets mesterskab. Forrest Christian Rasmussen, efterfulgt af Daniel Lundgaard og Frederik Vesti. Sidstnævnte i øvrigt yngste mand i feltet med kun 14 år.

Lær at køre en racerbil rigtigt

Og det er ikke for ingenting at netop denne klasse gennem årene har fostret adskillige Formel 1 stjerner. For Formel Ford er netop klassen hvor man lærer håndværket fra bunden. Her er der udelukkende mekanisk greb, og man lærer at føle bilen, og give feedback, på et helt andet niveau end i gokart. Her er der mange flere ting der kan indstilles, og mange flere ting køreren skal fokusere på. Man udvikler sine køreskills på den rigtige måde, og alle de ting man lærer i en Formel Ford, er ting der kan tages med videre ud i formel-verdenen, når næste skridt på karrieren skal betrædes.

Prisen er til at betale

Og den viden og erfaring man får i Formel Fordklassen, er slet ikke så omkostelig. Der findes selvfølgelig forskellige priser, afhængig af om man lejer sig ind i et team, om man selv køber bilen og hvor stort team man ønsker bag sig. De priser der har været i den forgangne sæson ligger mellem 45.000,- kr for en sæson (minus bil), og til  omkring 350.000 kr hvis man køber sig plads i et topteam, der så står for alt omkring bilen. Der er mange muligheder for at stykke sin sæson rigtigt sammen. Man kan leje en bil for en sæson, og her vil prisen typisk være omkring 100.000 kr. Så står man selv for alt omkring bilen. Man kan jo også købe sin egen bil, og der er stadig enkelte biler til salg (se HER), og her findes biler fra 80.000 kr og opefter. Man kan finde kontaktdata på de forskellige teams, der stiller bil til rådighed HER.

Den enes død…

Det er naturligvis med stor beklagelse at vi har erfaret at FDM Sport lukker, efter kun én sæson på asfalten. Man havde, som Formel Ford også har, et ønske om at få nogle unge mennesker ud at køre ræs under gode forhold og til rimelige penge. Og her vil Formel Ford, gerne understrege, at vi altså stadig er det billigste og suverænt bedste alternativ til at få udlevet drømmene om at komme til at køre rigtig racerløb i en ægte formelbil. Og endda til ganske små penge.

Så tag fat i et af teamsene, eller giv et kald til klasserepræsentanten Dan Knudsen (2561 2742) og hør hvad dine muligheder er for at få fod på egen speeder i 2017, i Danmarks hurtigste racerklasse!

Del denne nyhed:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs tidligere nyheder

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

da_DKDanish

7. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

2. til 3. oktober - Finaleløbet

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

6. afdeling af DM på Ring Djursland

18. september - Septemberløbet

Adresse: Amu-Centervej 2, 8560 Kolind

Ring Djursland track

5. afdeling af DM på Padborg Park

4. til 5. september - Night Race

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track

4. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

20. til 22. august - Grand Prix Danmark

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

3. afdeling af DM på Sturup Raceway

12. til 13. juni - Copenhagen GP

Adresse: Nötesjövägen 317, 233 91 Svedala, Sverige

Sturup Raceway track

2. afdeling af DM på Padborg Park

15. til 16. maj - Historisk weekend

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

1. afdeling af DM på Padborg Park

24. til 25. april - Åbningsløbet

** AFLYST **

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track