
Men weekenden i Padborg viste sig at blive en stor nedtur for hele projektet. Det hele startede med problemer under træningen hvor starteren pludselig ikke virkede. En ellers helt ny starter valgte at strejke. Men teamet lånte en anden starter og fik liv i bilen igen. Men til kvalifikationen blev de så ramt af det næste uheld. Kun en enkelt hel omgang fik teamet kørt, og det var ikke i en imponerende tid. Årsagen skulle findes i en defekt brændstofpumpe. Det var simpelthen sort uheld. Og det endte ikke der. Som salt i såret endte det også med at ledningsnettet brændte af, så teamet måtte se til fra pitlane. Nu ser man frem til at tage kampen op mod de andre i feltet på Ring Djursland.
Og vi glæder os til at følge deres projekt tæt i løbet af sæsonen.


