Kasper Larsen strøg til tops på Spa-Francorchamps

Kasper Larsen, Aalborg, fik sit gennembrud, da Formel Ford-klassen i weekenden besøgte den legendariske Spa-Francorchamps-bane. På racerbanen, som senere på året er vært for det belgiske Formel 1 Grand Prix, lykkedes det ham at køre to sejre hjem i de tre løb.

2015-Larsen-Mekela-01

Men da løbsweekenden tog sin begyndelse, virkede det til, at Kasper Larsen stod overfor en udfordring, der var mere stejl end den bakke, som følger lige efter Spa-Francorchamps berømte Eau Rouge-sving. Et teknisk problem betød, at han ikke fik noteret en eneste omgang under tidtagningen, og han måtte derfor starte første løb fra bageste række.

Nordjyden gav dog ikke op.

Efter første omgang lå han på niendepladsen. To omgange senere var han femmer, hvorefter han gik til angreb på først Christian Schandorff, Rønde, og siden Sander Wichmann Mortensen, Valby. Begge kom han forbi, men så stoppede fremgangen også. Kasper Larsen endte på tredjepladsen lige efter den vindende gæstekører Miikka Mäkela, Finland, og Mathias Weinreich Smith, Nibe.

2015-Felt-03

I de to næste løb fik Kasper Larsen dog hul på bylden og tog sin første sejr som Formel Ford-kører, og for at understrege sin styrke tog han lige en mere, da tredje og sidste heat blev kørt. Den første sejr var resultatet af en føring fra start til mål, men den anden blev først en realitet efter en duel med Miikka Mäkela i den indledende fase af løbet. Her fik Kasper Larsen passeret finnen igen og kunne opbygge et forspring ved det ternede flag.

Trods sine gode resultater – og selv om han næsten fordoblede sin pointscore – er Kasper Larsen kun rykket en enkelt placering frem i tabellen. Fra en fjerde- til en tredjeplads. Men alligevel er der kommet ny førende i kampen om Danmarksmesterskabet.

Det er Mathias Weinreich Smith. Han sluttede bag Miikka Mäkela i alle tre løb, men pointene som nummer to i første løb og nummer tre i de efterfølgende løb gør, at han er rykket forbi Christian Schandorff, Rønde, som førte tabellen an forud for løbsweekenden på Spa-Francorchamps.

Foto: Motorsporten.dk.

Del denne nyhed:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs tidligere nyheder

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

Formel 5 får udenlandsk deltagelse!

Den forsvarende Rotax Max Clubsport Junior mester, Oliver Kratsch, deltager i de sidste tre DM-afdelinger som en forberedelse til sin 2023 sæson.

da_DKDanish

7. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

2. til 3. oktober - Finaleløbet

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

6. afdeling af DM på Ring Djursland

18. september - Septemberløbet

Adresse: Amu-Centervej 2, 8560 Kolind

Ring Djursland track

5. afdeling af DM på Padborg Park

4. til 5. september - Night Race

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track

4. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

20. til 22. august - Grand Prix Danmark

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

3. afdeling af DM på Sturup Raceway

12. til 13. juni - Copenhagen GP

Adresse: Nötesjövägen 317, 233 91 Svedala, Sverige

Sturup Raceway track

2. afdeling af DM på Padborg Park

15. til 16. maj - Historisk weekend

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

1. afdeling af DM på Padborg Park

24. til 25. april - Åbningsløbet

** AFLYST **

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track