I den kommende weekend finder Danish Racing Show sted i Benløse ved Ringsted. Her sætter repræsentanter fra den danske motorsportsverden hinanden stævne for at tale om den forgangne sæson og den, der er på vej.
Der vil naturligvis også være repræsentanter fra Formel Ford-klassen. Faktisk en af de toneangivende.
Jesper K. Egebart, Børkop, er nemlig til stede ved Danish Racing Show, hvor han viser den Ray 08F, som han de seneste to sæsoner har vundet det danske mesterskab med. Og den unge kører stiller naturligvis beredvilligt op og besvarer alle de spørgsmål, der måtte komme fra de besøgende på messen.
Fotograf: Henning Smed.