Nu starter kampen om DM-titlen

I weekenden skydes kampen om årets danske Formel Ford-mesterskab i gang. Det kommer til at ske på Padborg Park, hvor den første af sæsonens i alt syv løbsweekender køres for Danmarks hurtigste racerbilsklasse.

I forhold til sidste år skal der findes en ny mester. Vinderen af Dansk Automobil Sports Unions mesterskab i såvel 2010 som i 2011, Jesper K. Egebart, Børkop, har nemlig valgt andre udfordringer indenfor motorsporten, men da det også gør sig gældende for flere af sidste sæsons andre toneangivende kørere, synes der ikke at være nogen klar kronprins til at tage over.

Men det er ikke kun derfor, at den kommende sæson tegner til at blive mere åben og jævnbyrdig end længe set. Mere end halvdelen af feltet består nemlig af debutanter, hvoraf mange dog langtfra er grønne indenfor motorsporten, da de har en baggrund fra kartingsporten.

Det gælder eksempelvis Nicolas Beer, Hellerup, og Nicolai Sylvest, Jægerspris. Begge har i et par sæsoner kørt international karting, hvor de bl.a. har deltaget i både EM og de hårde WSK-serier, som virkelig har styrket dem forud for den kommende debut, hvor de skal køre for det erfarne Fluid Motorsport Scandinavia.

Her får de i øvrigt følgeskab af Lasse Sørensen, Svenstrup, der ikke bare har kartingerfaring, men også er ud af en racergal familie. Storebroderen hedder nemlig Marco, og han brugte i sin tid Formel Ford-klassen som det første springbræt i sin videre karriere, hvor han aktuelt kæmper med om World Series i Formel Renault 3.5. I øvrigt kommer Lasse Sørensen til at køre i det samme chassis, som hans storebror i sin tid kørte med, men som efterfølgende er blevet løbende opdateret.

Formel Ford-feltet på Padborg Park kommer også til at byde på et helt nyt team. Det er RS Competition, som i en lang årrække har huseret i kartingsporten, og som nu udvider aktiviteterne til også at omfatte Formel Ford. Mandskabet har overtaget et hold Aquila FD1-racere, som tidligere har vundet utallige løb, og så er det to af teamets gokartkørere – Niklas Dall Knudsen, Haderslev, og Michael Markussen, Kolding – som skal køre dem.

Der er dog også kørere, som er gamle kendinge i klassen. Det gælder ikke mindst de to veteraner Niels Ejnar Rytter, Trustrup, og Frank Mortensen, Helsinge, som fortsætter deres dyst om at blive bedste plus 50-kører. Men en af sidste års lovende debutanter er også med i år.

Det er Morten Dons, Struer, som sidste år kastede sig ud i Formel Ford-klassen med det, der var feltets ældste bil. Samtidig var den en af de tungeste, da den kørte med den ældre Zetec-motor, men alligevel imponerede debutanten og blandede sig ofte blandt kørere med Duratec-biler. Sådan en har Morten Dons anskaffet sig i år, og det skal blive spændende at, hvor konkurrencedygtig han kan være i den.

Del denne nyhed:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs tidligere nyheder

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

Formel 5 får udenlandsk deltagelse!

Den forsvarende Rotax Max Clubsport Junior mester, Oliver Kratsch, deltager i de sidste tre DM-afdelinger som en forberedelse til sin 2023 sæson.

da_DKDanish

7. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

2. til 3. oktober - Finaleløbet

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

6. afdeling af DM på Ring Djursland

18. september - Septemberløbet

Adresse: Amu-Centervej 2, 8560 Kolind

Ring Djursland track

5. afdeling af DM på Padborg Park

4. til 5. september - Night Race

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track

4. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

20. til 22. august - Grand Prix Danmark

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

3. afdeling af DM på Sturup Raceway

12. til 13. juni - Copenhagen GP

Adresse: Nötesjövägen 317, 233 91 Svedala, Sverige

Sturup Raceway track

2. afdeling af DM på Padborg Park

15. til 16. maj - Historisk weekend

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

1. afdeling af DM på Padborg Park

24. til 25. april - Åbningsløbet

** AFLYST **

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track