Niklas Dall Knudsen, Haderslev, havde en mildest sagt blandt weekend på Karlskoga, hvor den tredje runde af årets danske Formel Ford-mesterskab blev kørt. Det blev således både til en nul-score og en top 3-placering for køreren fra RS Competition.
Nul-scoren kom, da speederkablet knækkede, så den unge kører blev sendt af banen. ”Det er lidt ubehageligt ikke at kunne bremse, når man kører på den gale side af 150 km/t…” siger Niklas Dall Knudsen.
Top 3-placeringen kom i det sidste løb, hvor den unge kører blev nummer to efter den forsvarende dobbelte danske mester, Jesper K. Egebart, Børkop.
“Det har været en svær, men lærerig løbsweekend”, konkluderer Niklas. “Det kræver en del at køre stærkt på en ny bane i regnvejr, men selvom jeg havde en afkørsel, fik jeg kæmpet mig tilbage. Det var en god oplevelse!”
Foto: Bengt-Åce Gustavsson/racefoto.se.