Weekenden i de norske skove lidt sydøst for Oslo, var udset som konkurrenternes mulighed for at måle sig mod Daniel Lundgaard. Det var nemlig en ny bane for alle i feltet, inklusiv Daniel. Men det lod han sig ikke gå ret meget på af. Han viste fra start til slut at han var hurtigste mand i feltet, og stadig har han kun afgivet point i første afdeling, hvor Christian Rasmussen løb med sejren i det ene heat.
Det betyder dig ikke at Daniel sover på laurbærrene. Han søger hele tiden at forbedre sig og at presse mere ud af, både sig selv og bilen. Det er måske også muligt at finde mere fart og mere stabilitet, men udefra set så vil det være små forbedringer. Mest fordi Daniel allerede nu er på et meget højt niveau, men også fordi det er svært at se, hvad der kan forbedres. Men kender man Daniel ret, så fortsætter han nu alligevel jagten på tiendedelene. Og det er måske også meget godt det samme. For selvom weekenden bød på sejre i begge de to heats, så viste weekenden også, at konkurrenterne stadig kommer nærmere og nærmere.
Der blev vist flot kørsel både fra Christian Rasmussen, Mikkel Höyer og Casper Pilgaard. Christian Rasmussen må ses som nærmeste rival, men der er ikke langt til de efterfølgende, så for Daniel, gælder det om at holde speederkablet stramt, og at fokusere på at finde alle de forbedringer han kan. I weekendens sidste heat, var der tv-transmission fra banen, og efterfølgende blev Daniel interviewet. Der er dog I skrivende stund ikke lagt noget online fra løbsdagen. Men det skulle kunne ses på tv.bilsport.no når det bliver klar.
Om lidt er der endnu en ny bane for det samlede felt. Og igen vil Daniel skulle være duks, og være den alle vil slå. Men det tager han med ophøjet ro, og troen på succes er intakt.
Vi ser frem til fortsættelsen!