Casper Pilgaard er navnet. Der er noget der lyder bekendt. Og ja, den er god nok – Caspers far er selvfølgelig rallykøreren Jørgen Pilgaard, der har en lang karriere på de danske veje, bag sig. Nu er det sønnen Casper der bærer Pilgaard-navnet videre. Og han glæder sig over endelig at komme til at sidde i en Formel Ford racer. Han har som mange andre kørere haftambitioner om at bliver verdensmester i Formel 1. Casper ved dog godt at det er meget svært at udfylde det mål. I dag er målet justeret til at få lov til at leve af sin sport. Og man må sige at det mål ikke er urealistisk, selvom det også kræver hårdt arbejde. Han har i dag skiftet gokarten ud med en Formel Ford racer, og glæder sig helt vildt over skiftet. “Det er en rigtig fed racer at kører”, udtaler han.
“Jeg ser frem til mange gode kampe på banerne med de andre kørere. Mange af dem er mine venner, og det gør det bare endnu federe.”
Caspers optakt til sæsonen har dog været præget af manglende tid bag rattet. Faktisk har man kun kørt meget få omgange på Padborg Park, inden første afdeling. Og det var endda med over 40 i feber, så ikke optimalt på nogen måde. Alligevel viste den glade østjyde at han har fart på. I tidstagningen placerede han den sorte og hvide Mygale SJ08 på en godkendt P5. I 1. heat måtte han dog tage til takke med placering som nr. 7 Specielt i den sidste 1/4 af løbet forsvandt farten. Men han tog revanche i 2. heat hvor han virkelig fik vist potentialet, og fik kørt bilen i mål på en flot 2. plads. Han havde undervejs nogle indædte kampe med bl.a. Mikkel Höyer. I 3. heat var rollerne dog byttet lidt om. Han var igen i kamp med Mikkel Höyer, denne gang om 3. pladsen. Men Mikkel Höyer trak denne gang det længste strå, med en fræk overhaling. Alt i alt er Casper dog super tilfreds med udbyttet, og ser meget frem til næste afdeling på Ring Djursland.
Vi har set flot ræs fra Caspers side – vi vil gerne se meget mere!