
Mads fik en debut på det jævne. Men med forberedelser der ikke indeholder testdage i bilen, er det klart at man ikke kan forvente at ligge med i toppen fra første færd. Alligevel sætter han sin Mygale SJ03 med nr 47 ind på en fornem P4 i 1. heat. Lidt overraskende for ham selv, men godt tilfreds. I søndagens 2. og 3. heat viste han god stabilitet og fik to gange P5. Mads er okay tilfreds med udbyttet af første afdeling, der har placeret ham midt i feltet, og han regner bestemt med at rykke højere op i feltet. Nu er der kommet nogle værdifulde omgange i kroppen, og det skal bruges konstruktivt, på Ring Djursland d. 14.-15. maj.
Det bliver spændende at se om den positive østjyde kan rykke frem i feltet. Vi håber det bedste!


