Lørdag blev den danske Formel Ford-sæson skudt i gang. Det skete på Ring Djursland, hvor det blev til en 1-2-sejr for RS Competition takket være duoen Michael Markussen, Kolding, og Lasse Sørensen, Svenstrup.
Feltet talte også flere debutanter. To af dem var brødreparret Christian og Frederik Schandorff, begge Rønde, som der blev sat fokus på i et TV-indslag.
Den regionale station TV2 Østjylland lagde nemlig vejen forbi Ring Djursland, hvor brødrenes kamp indgik i nedenstående nyhedsindslag om motoriserede aktiviteter i det østjyske.