Når anden afdeling af den danske Formel Ford-serie i den kommende weekend skal køres på Sturup Raceway, må klassens kørere ty til de dæk, de har liggende på lager. Det bliver nemlig ikke muligt at få nye dæk til løbet i Sverige.
Forklaringen er kort og godt den enkle, at såvel den danske forhandler af Dunlops Formel Ford-dæk som producenten ikke har nogle dæk liggende på lager.
Endnu vides det ikke, om dette forhold også vil gøre sig gældende for løbet på Ring Djursland, der køres i første uge af juni.