Formel Ford vender tilbage til hovedstadsregionen

Den danske løbsserie for Formel Ford har i sin natur de tre permanente danske racerbaner som omdrejningspunkt, men reelt er der i år også tale om et stor-dansk mesterskab. Hele to gange køres der nemlig løb i det gamle danske område, Skåne, og det sker begge gange på Sturup Raceway – en racerbane, som ligger bare tre kvarters kørsel fra Rådhuspladsen i København.

Første gang, der i år skal køres på Sturup Raceway, bliver i den kommende weekend, hvor klassen starter på den 2.087 meter lange bane. Det er første gang siden 2008, at den danske Formel Ford-serie kører løb og kæmper om mesterskabspoint på den svenske bane, og størstedelen af feltet vil derfor komme til at stå overfor en ny udfordring. Det er nemlig kun ganske få kørere, der tidligere har kørt race her.

Helt konkret er der blot tre danskere i feltet, der har løbserfaring med Sturup Raceway, og de må derfor spås gode muligheder for tilfredsstillende resultater. Som den eneste kører i feltet har Niels-Ejnar Rytter, Trustrup, hele to DM-afdelinger på banen bag sig. Det var i 2007 og 2008, han kørte der, men ved det sidste af de to løb fik han også følge af Frank Mortensen, Helsinge, og Jesper K. Egebart, Børkop, der det år fik deres Formel Ford-debut.

Specielt Jesper K. Egebart gik det godt for ved den lejlighed. Han var ved det løb involveret i en tæt kamp med de to senere Danmarksmestre Dennis Lind og Kevin Magnussen, Roskilde, hvor han bl.a. førte løbet, og det endte med, at han her kunne notere sig for sin første sejr. Med det faktum in mente, at han vandt sæsonpremieren på Padborg Park og faktisk har vundet sine syv seneste Formel Ford-starter i træk, synes Jesper K. Egebart at være favorit.

Men der er dog tre kørere, som må forventes at kunne yde ham alvorlig modstand. En af dem er Michelle Gatting, Rungsted, som i år er debutant i klassen. Her kører hun for det sjællandske Fluid Motorsport, der mere eller mindre har Sturup Raceway som hjemmebane. Det er i hvert fald en bane, som teamet ofte tester på, og teamchef Elvin Nielsen kender alle finurlighederne herfra.

For Elliot Winther, Roskilde, og Jacob Nørtoft, Vemmelev, bliver udfordringen lidt større. Såvel de to kørere som deres respektive teams – Winther Racing og Copytec Racing – har endnu deres første optræden til gode på Sturup Raceway.

Det har feltets svenske islæt derimod ikke. Milton Lundström, Sverige, har nemlig tidligere kørt løb på Sturup Raceway, og da han bor i Limhamn, kan han næsten ikke komme tættere en hjemmebane.

Del denne nyhed:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs tidligere nyheder

Prøv en Formel 5!

Går du og overvejer at køre Formel 5? Nu har du muligheden!…..

Formel 5 får udenlandsk deltagelse!

Den forsvarende Rotax Max Clubsport Junior mester, Oliver Kratsch, deltager i de sidste tre DM-afdelinger som en forberedelse til sin 2023 sæson.

da_DKDanish

7. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

2. til 3. oktober - Finaleløbet

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

6. afdeling af DM på Ring Djursland

18. september - Septemberløbet

Adresse: Amu-Centervej 2, 8560 Kolind

Ring Djursland track

5. afdeling af DM på Padborg Park

4. til 5. september - Night Race

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track

4. afdeling af DM på FDM Jyllandsringen

20. til 22. august - Grand Prix Danmark

Adresse: Jyllandsringen, Skellerupvej 38, 8600 Silkeborg

FDM Jyllandsringen track

3. afdeling af DM på Sturup Raceway

12. til 13. juni - Copenhagen GP

Adresse: Nötesjövägen 317, 233 91 Svedala, Sverige

Sturup Raceway track

2. afdeling af DM på Padborg Park

15. til 16. maj - Historisk weekend

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

1. afdeling af DM på Padborg Park

24. til 25. april - Åbningsløbet

** AFLYST **

Adresse: Flyvepladsen 10, 6330 Padborg

Padborg Park track