Et af de tre løb på Padborg Park gav Jørgen Løjborg Jensen, Esbjerg, ekstra problemer. Flere gange under andet heat gik den hvide og orange Mygale med Jill&Joy-reklamen nærmest i stå på vej ud af de dobbelte venstresving efter langsiden.
Det skete på anden, sjette og tolvte omgange, og Padborg Parks banespeaker begyndte over højttalerne at spekulere over, om der var en afbryderknap, som blev ramt.
”Men det var en ren fejl 40,” fortæller Jørgen Løjborg Jensen. ”Det var en løs forbindelse omkring batteriet, som gav mig problemer.”
Problemet blev løst til tredje heat, hvor vestjyden blev nummer otte.