Jyllandsringen er en svær størrelse at få ind under huden. Og det er på ingen måde Martins favoritbane. Men alligevel fik han i denne weekend bevist at der trods alt er stabilitet at spore. Også selvom det sidste heat ikke blev gennemført.
De fleste der har kørt på Jyllandsringen vil nok nikke genkendende til at Jyllandsringen er svær at finde en rytme på. Og når man i sin rookiesæson skal forsøge både at knække koden på den, og samtidig lave et godt resultat, så har man brug for masser af kilometer i bilen. Men netop i år har det været svært at få. I år har man ikke fået tilbudt den normale træning, som klassen ellers har været vant til at have. Og det smitter af på resultaterne på de nyeste kørere. Og da klassen ikke har mulighed for at tilkøbe en testdag for hele klassen, som det er tilfældet for F4, så må man jo nøjes med at kigge på, og forberede sig mentalt og fysisk på opgaven.
Og det har Martin gjort til fulde. Han har også bevist at han er der hvor han skal være i det mentale spil, og at det udelukkende er kilometer i bilen, og viden om bilens setup der mangler. Men grandprix-weekenden bød ikke på topresultater, selvom der uden tvivl kom lærdom med hjem fra søhøjlandet. Tidtagningen endte ud med P5, og med kun godt 1 sekund op til P3, var det en godkendt start trods alt.
Heat 1 bød på mange overhalinger. Det startede med en miserabel start, der sendte Martin ned som næstsidst. Og derfra måtte han bare kæmpe sig op gennem feltet. Godt hjulpet af stabile tider fik han sig kørt frem i feltet. Og da en konkurrent på 6 omgang kørte galt, og der kom safetycar på banen, fik Martin for alvor lukket hullet. De sidste omgange fik han lov til at kæmpe en flot og seværdig kamp mod Emil Kristensen. En fight der bød på mange flotte dueller, side om side gennem svingene. Martin trak sig sejrrigt ud af den kamp, og fik kørt sølvpilen over stregen som han startede, som P5.
Heat 2 blev igen en kamp med Emil. Men fordi Casper T. Hansens bil ikke blev klar efter uheldet, og Niels-Ejnar Rytter ikke fik lov til at starte, var der ikke så mange at kæmpe mod. Starten gik fint, og efter 3 omgange lå han i nakken af Emil. Han fik denne gang lavet en fin overhaling, og kom hurtigt fri. Og selvom Martins tider var rigtig stabile, var det ikke muligt at trække ind på de 3 forreste, så det blev et sololøb, og et heat hvor man kunne øve sig i at få flow i banen. Det blev til en godkendt P4, med stor margin ned til P5.
Heat 3 skulle så være der hvor Martin skulle lave det store resultat. Han er en dygtig kører i regnvejr, og da det lignede regnvejr var der lagt op til et godt resultat. Men dækvalget var tricky og da der før starten ikke var helt så meget vand, satsede teamet med brugte regndæk. Kort inde i heatet, faldt regnen dog kraftigt. Og Martin havde svært ved at holde bilen på banen, og fik desværre ikke gennemført en omgang, før han spandt af banen, uden mulighed for at kunne komme tilbage. Så der i regnen, sluttede hans grandprix. Ikke den store succes, men trods alt med en del erfaring i bogen. Nu ser han frem til den store fest til NightRace med DST-klassen, på Padborg Park i den kommende weekend.