Hvor vi i det generelle Formel Ford-mesterskab i denne sæson har oplevet to løbsweekender, hvor en enkelt kører har gjort rent bord, så har dette fænomen endnu ikke gjort sit indtog blandt Zetec-kørerne. Her er det indtil videre blot to sejre, en enkelt kører er blevet noteret for på en enkelt løbsweekend.
Det var således tilfældet ved Sommerløbet på FDM Jyllandsringen, hvor Mathias Storbank, Give, blev kåret som klassevinder af søndagens to løb, mens Alexander Jönsson, Sverige, vandt om lørdagen.
I alt har fire forskellige kørere indtil videre hittet i Zetec Cuppen:
Mathias Storbank, Give: 4
Sander Wichmann Mortensen, Valby: 4
Alexander Jönsson, Sverige: 3
Lasse Jacobi Ougaard, Odder: 1
Sejre gør det dog ikke alene i Zetec Cuppen. Der skal også andre point til, og det er derfor mængden af andre top 3-placeringer i Zetec Cuppen, der afgør, at Mathias Storbank fører med et forspring på 25 point til Sander Wichmann Mortensen.