Lasse Sørensen, Svenstrup, ankom til FDM Jyllandsringen på førstepladsen i kampen om det danske mesterskab for Formel Ford. Da han forlod banen søndag eftermiddag, var han stadig i front, men forspringet var skrumpet noget ind.
”Der har både været op- og nedture,” siger Lasse Sørensen.
”Jeg synes ikke, at den har gået, som jeg havde forventet, men selv om det har været en dårlig weekend, så har jeg fået nogle udemærkede point med, som jeg kan bruge videre, når det er næste løb. Nu skal jeg bare fokusere videre på næste løb, så jeg kan få nogle gode point der, forhåbentlig udebygge noget mere.”
Stærkt medvirkende til det reducerede forspring er det faktum, at han ikke gennemførte det andet af weekendens tre løb.
”Jeg kom egentlig okay fra start, lå treer og lå kæmpede med tredjepladsen, men så gik min gearkasse i stykker på andensidste omgange, og der mistede jeg lige 15 point,” siger Lasse Sørensen.