Der blev jublet i det lille ydmyge blå telt i paddocken søndag. Troen på succes betaler sig. Og blandet med håb og kærligheden til sporten, så er mulighederne til stede for at få gode ting til at ske. Og Formula Ford Prjocet fik tingene til at gå op i en højere enhed. Trods det laveste budget af alle, og temmelig slidte dæk, fik de kørt en flot weekend.
Resultatet blev en P4 i heat 1 og 3 og en P7 i heat 2. Dermed fik teamet det bedste resultet i sæsonen. Det giver god moral i det blå telt, og timingen kunne ikke være mere perfekt. For netop i denne weekend, havde teamet sat et stort VIP-arrangement op, sammen med Team Vesti Motorsport.
I et skiftende vejr lørdag, formåede Jesper kun at placere raceren på en P7 til første heat. Men her viste han til gengæld flot og klog kørsel. Og mens flere af konkurrenterne kørte i sandkassen, holdt Jesper hovedet koldt, og huggede til på de rette tidspunkter. Regnvejret bekom ham godt, da regndækkene var de dæk der var i bedst tilstand, i teamet.
Heat 2 søndag blev den omvendte historie af heat 1. En stor nedtur. Jesper startede fra P4, men på de slidte dæk, og med et lidt for højt dæktryk, gled han ned på en placering som P7. Lyspunktet var at han igen holdt sig fri af sandkassen, modsat flere af konkurrenterne, eksempelvis den førende Daniel Lundgaard, der udgik på 1. omgang.
3. heat var på ny optur, og til trods for de nedslidte dæk, fik Jesper vist at han og teamet er ved at være i gear. Og klapsalverne i VIP-teltet var også til at høre. Det er dejligt for serien at teamet nu endelig har fået hidset den røde dame op i omdrejninger. Det bliver spændende at se hvordan de vil overføre det til Grand Prixet på Jyllandsringen om små 14 dage.