Det blev en kort weekend for den smilende nordjyde. Alt for kort! Et uheldigt sammenstød vendte Emils bil på hovedet, og efter aftale med lægestaben på Padborg Park, valgte Emil at lade bilen stå resten af weekenden. Men han er topmotiveret og helt klar til at give den gas på Ring Djursland i den kommende weekend.
Egentlig startede det jo meget fint for Emil. Han havde ikke kørt på Padborg Park før, da han og teamet ikke var med da klassen var på besøg første gang i år. Så han var fint tilfreds med træningen, og fik godt styr på banen. Og da han kom til tidtagningen var afstanden til konkurrenterne meget lille. Så han var rigtig klar på at vise at han ikke var uden evner i nr. 84. Det blev til en P6 i tidtagningen. Men så blev løbet heller ikke meget længere.
Da heat 1 gik i gang havde Emil en klar plan med sving 1. Han ville køre bredt for at få et bedre moment ud af svinget. Men pludselig var det som om der blev vendt op og ned på det hele. Og det gjorde der sådan set også. For han var blevet væltet rundt på hovedet. Det var en meget uheldig situation, der førte til sammenstødet. Da starten gik, fik Emil en god start. Og selvom han havde haft bagerste placering, pga en straf for at have kørt for hurtigt i pitten, så fik han overhalet Line Sønderskov ned af langsiden mod sving 1. Men da han drejede ind i svinget, blev han ramt af Line. Hun var uden chance for at undgå ham, da hendes bremser svigtede, og blokerede hendes forhjul fuldstændigt.
Line var dog hurtigt ude af bilen og fik tilset Emil, der dog var ok. Han blev hjulpet på ret køl af banepersonalet, og blev tilset af lægestaben. Han havde lidt ondt i nakken, og da det ikke blev bedre inden næste heat, valgte han at trække sig helt fra weekenden. Så det blev en rigtig øv-weekend for CK Motorsport.
Nu ser man frem mod Ring Djursland, hvor man satser på at gennemføre hele weekenden 🙂