I en weekend med blandede resultater, er hovedoverskriften dog “FART”. Efter i den første halvdel af sæsonen at have kæmpet alvorligt med farten, blev dette weekenden, hvor Jonas og teamet fik vist, at der er klar fremgang. Og det er en fantastisk følelse, endelig at føle at man for alvor kan følge med. Selv giver teamledelsen (Ulrik og Dorthe Nielsen) denne forklaring:
I weekenden på Spa skete der en stor forandring i hovedet på Jonas. Efter nogle skuffende resultater de første to dage, fik vi i teamet en snak om at slippe alle hæmninger, og lade pokker i frygt for afkørsler og buler. Og smide usikkerheden overbord, og stole på bilen og på egne evner. Det resulterede i noget af det flotteste kørsel fra Jonas side. Og det har vi husket hinanden på inden denne weekend også.
Men det startede ikke som håbet. I fredagens træning var Jonas godt 2 sekunder langsommere end nr 1. Og I tidtagningen gik det helt galt. Regnvejret bekom ikke Jonas så godt, og setup på bilen var ikke optimal. Måske var der lige noget rust der skulle bankes af. Men ihvertfald meget skuffende tidtagning. I første heat var Jonas opsat på at vise at han havde flyttet sig, og måske det var medvirkende til at det kun blev til en omgang, før han satte bilen i sandkassen. I øvrigt noget mange af feltets kørere fik prøvet gennem weekenden.
Men Jonas gav ikke op. Og i heat 2 fik han for alvor vist at farten er ved at være der. I en fantastisk start, snuppede han tre placeringer og på 9. omgang snuppede han endnu en. Det gav en slutplacering som P5. Men vigtigst af alt, så var han med inden for de 6/10 sekund der skilte den hurtigste tid fra den langsomste. Og her befandt der sig 5 kørere. Det gav glæde i Lindhard-lejren.
Men teamet må også erkende at intet kommer let. I søndagens sidste heat var Jonas igen flot kørende. Han startede flot med at snuppe en placering i første sving. Og han holdt fast i placeringen. Og sammen med de flotte omgangstider, der igen matchede de hurtigste, var der grund til begejstring. Desværre holdt glæden ikke hele løbet ud. I en overhaling af en langsommere bil, blev Jonas presset ud i græsset, og endte med at ryge helt af banen. En yderst ærgerlig afslutning på weekenden. Men omvendt har det bare sat Jonas op til at bevise at han hører til helt fremme. Og han er fast besluttet på at bevise det på Jyllandsringen til Grand Prixet – foran mange tilskuere, om med fuld tv-tid. Let´s get ready to rumble!