Uanset hvad teamet bliver udsat for, så er smilene store. Og det er jo alt andet lige, et godt udgangspunkt. Og det gode humør skulle vise sig at være et godt middel i den forgangne løbsweekend. Mads fik nemlig ikke lov til at køre ret meget den første dag. Træningen startede nemlig med en meget kort tur på banen. Ikke engang fik han lov til at sætte en eneste tid. For da han kørte ud af pitten, gik der nemlig kun få meter, før gearkassen revnede. Og så var der arbejde til mekanikerne. Mads selv måtte tage til takke med tilskuerrollen i resten af træningen. Og trods hårdt arbejde, blev bilen heller ikke klar til tidtagningen.
Derfor måtte Mads startede bagerst i feltet på startgridden. Og her så man hvad den brave nordjyde indeholder. Fra en placering som nr 11 fik han en fantastisk start, og snuppede 5 pladser inden første sving. Respekt! Han formåede at holde 6. pladsen og pga en afkørsel af en konkurrent på sidste omgang, endte han på P5. Super resultat.
I heat 2 fik Mads også en fin start, og snuppede en enkelt placering. Men på målstregen måtte han dog tage til takke med en P6, efter nogle fede kampe med både Mikkel Höyer og Frederik Vesti. Men Mads og teamet var yderst tilfredse med udbyttet. Han føler sig bedre og bedre tilpas i bilen og nyder hvert minut på banen. Så man var helt afslappet over kun at bliver P7 i sidste heat. Mads forsøgte sig lidt med nogle nye teknikker, og derfor var det ok at der ikke kom et topresultat ud af det.
Det er helt sikkert at Mads Hoe vil sætte mere fat på i de kommende afdelinger, og det vil jo kun give bedre ræs og give mere konkurrence. Vi ser meget frem til at den smilende nordjyde skubber til magtbalancen.